Næsten kineser!

Jeg har lært at tisse i huller (uden at ramme mig selv), jeg har spist hot pot, som er Kinas nationalret og jeg har lært at sige nogle ting på kinesisk, så nu kan jeg næsten selv lave sætninger!
Weekenden har stået i oplevelsernes tegn! Fredag aften var vi med hende kineserpigen, Natalie, på cococlub, som er STEDET i Tianjin, hvis altså man er til sådan noget. Vi sad i noget der lignede VIP område, hvor man i øvrigt skulle reservere bord i god tid hvis man ville være der, men vi er jo hvide, så vi må alt! Da vi havde sat os ned, blev vores bord fyldt med frugt, kiks, popcorn, drinks og alt hvad hjertet kunne begære, mens der var en eller anden berømt kinesisk sanger der sang et eller andet. Camilla og jeg troede først det var kareokaay, men ja.. ..hver sin smag. Da vi endelig havde fundet på en undskyldning for at forlade pophelvede, tog vi på Scooters og mødtes med Meaghan, Mafalda og en masse andre fra forskellige lande. Det var rigtig hyggeligt og folk var ret sjove. Senere på aftenen tog vi på Sitong, som er en international bar midt i det olympiske tårn. Der var alt for mange mennesker, så vi blev der kun en lille time og så tog vi hjem.
Lørdag middag tog Camilla og jeg på Hanks, som er en amerikansk ejet café med udenlandsk mad, så vi fik kartofler – helt fantastisk oplevelse at få kartofler igen. Vi blev på Hanks i 4 timer og hyggede os og snakkede med en mand, som vi kendte fra tidligere på ugen. Vi aftalte at tage på Brodies senere på aftenen, hvor der var band, efterfulgt af kareokaay – på kinesisk! Det var en ret underholdende oplevelse! Se selv:

Søndag skulle vi igen mødes med Natalie. Vi havde på forhånd sagt at vi skulle forberede os til arbejde kl. 14, så vi kunne ikke blive så længe, men da vi mødte hende havde hun planlagt så mange ting at vi opgav forberedelsen til arbejde. Vi startede med at tage til foodstreet, som er et stort center med mad overalt. Nogle steder er der dog så ulækkert at man bliver syg bare af at kigge derind. Vi spiste frokost et af de steder som så nogenlunde ordentlig ud og kiggede rundt i centeret. Det er også i dette center den berømte sugar man holder til. Han laver helt utrolige sukkerslikkepinde på et splitsekund. Jeg var dybt imponeret over ham.
Da vi var færdige med at kigge på foodstreet, tog vi til Ancient street, som er en lang gade, hvor husene er i den gamle kinesiske byggestil. På gaden er der fyldt med boder, hvor man skal prutte om prisen, hvilket er ret svært når de skal udtale prisen l a n g s o m t før jeg forstår tallene. Det lykkedes dog at få købt nogle ting!
Da vi havde shoppet nok tog vi på museum of Tianjin. Det var en ..anderledes oplevelse! Den første hal var fyldt med billeder af ting med kinesiske tegn på og teksten til billederne var også på kinesisk, så det var ganske ubrugeligt for mig. Den sidste hal vi kom ind i, var de dog begyndt at skrive teksten på engelsk også, så det var lidt mere underholdende.
Efter museet tog vi i tivoli! På trods af kulden, som er helt frygtelig for tiden hernede, prøvede vi nogle forskellige forlystelser, som ikke var ret sjove. Da vi spiste aftensmad lærte jeg Natalie at spise med kniv og gaffel! Meget underlig oplevelse!

Vi havde fået af vide at Jeannie, som er ejeren af skolen, ville komme omkring midnat søndag, så vi ventede oppe på hende, men hun kom først kl. 2 om natten, så vi var ganske trætte da vi skulle op mandag morgen og arbejde tidligt. Efter arbejde mandag tog vi på en restaurant med Jeannie, Meaghan og Mafalda og spiste peking and. Jeg er ikke dybt imponeret over smagen, men over måden det bliver opreklameret og gjort til noget helt specielt på restauranten. De havde store åbne bål, hvor ænderne hang over ilden, med næb og øjne, kun plukket!

Tirsdag, i dag, var det mig der overtog kommandoen i klassen! Alt gik helt fantastisk og det synes de 12 mennesker der var kommet for at kigge også. Jeannie skulle observere mig og mit niveau i dag, så hun kan sætte mig i den rigtige klasse og se hvor meget jeg kan klare selv. Hun var heldigvis imponeret over mig, så jeg håber på det bedste!

I dag har vi også fået internet i lejligheden. Det er virkelig en befrielse at vi ikke skal på starbucks hver gang vi vil på internettet. Godt nok er det en ledning og den er i stuen, men det er bedre end ingenting.

Ps. Camilla har fået en pakke :/ Ayaar hun er heldig!

Her kommer lige nogle billeder fra Camilla og Pernilles Day Of Fun!

Indgangen til Ancient Street

Natalie og mig i tivoli

En kinesisk gud, som man skulle tage billeder af!

Ellers blev man tyk og fattig! (too late!)

Sukkerslikkepinde! (min er en pony)

Foodstreet

Nyt fra Kina!

Så er hverdagen på skolen begyndt! Næsten alle børnene er tilbage efter ferien og de er blevet delt ud i deres klasser. Jeg er igen kommet i Meaghans klasse, Butterflies 1, hvor det er de 4 – 5-årige børn der holder til. Dagene starter med morgenmad, som for det meste er rissuppe/grød og dampet brød med bønnemos indeni! Derefter er der circle time, hvor datoen, vejret, stavning og dagens emne bliver gennemgået. Dagens emne kan fx være space, numbers og alt muligt andet. Derefter skal børnene fordeles i 3 centres, hvor de laver opgaver, der har noget med dagens emne at gøre. De ting de laver i centrene er vist mere for at dokumentere at der bliver lavet noget fornuftigt, end det er for at børnene skal lære noget. Forældrene vil nemlig meget gerne se resultater hver eneste dag, for det er en meget dyr skole børnene går på.
Når børnene har lavet deres samlebåndsdokumentation, har de ca. 10 minutter til at ”lege” og så skal de udenfor og lave deres øvelser. Når jeg skriver ”lege” mener jeg, at lærerne kalder det at lege, men de her børn har overhovedet ingen fantasi og de kan slet ikke selv sætte en leg i gang, så de går mere rundt og kigger på deres legesager, end de leger med dem. Hvis de fx skal lege med lego, kan de kun komme i gang hvis de enten har en bog at kigge efter eller hvis jeg har bygget noget de kan kigge efter. Det er ret frustrerende at se deres mangel på fantasi efterhånden, men jeg ved efterhånden også at det er fordi ALT på skolen er så struktureret, at der slet ikke er plads til fantasien.
De øvelser de skal lave udenfor er sådan noget bøj - stræk, hop, kong-fu-halløj, hvor min motorik overhovedet ikke kan være med. Børnene synes efterhånden at det er sjovere at grine af mig end at lave øvelser, så jeg er ikke rigtigt en del af deres øvelser længere – jeg blev pænt bedt om ikke at være med længere :/
Når de har været udenfor i ca. 20 minutter, bliver de sendt ind og skal lave matematik i 30 minutter. Derefter skal de samles om et bord og så er der story time. Det foregår på den måde, at en af pigerne bliver sat foran de andre og så skal hun være lærer i en halv time, hvor hun læser op, skælder ud, deler kager ud til dem der er dygtige til at lytte osv. Det er en ganske forfærdelig oplevelse at overvære og jeg har meget meget meget svært ved at holde min mund efterhånden! Efter story time er der middagsmad som er ris og for det meste tofukød, tofuæg, tofugrøntsager, faktisk kan man lave tofu-alt (og det er meget ulækkert) og kålsuppe til sidst. Når børnene har spist skal de sove. De ligger hele klassen i deres lokale i meget små blå senge og skal blive der i 2½ time – også selvom de ikke sover, og ganske utroligt, så bliver de der alle sammen. Når børnene sover, går alle engelsklærerne hjem. Det er vores sabbat, som varer fra 11.30 til 14.00.
Når vi kommer tilbage til skolen kl. 14, er børnene ved at stå op og få tøj på. Nattøj er i øvrigt noget man har indenunder det normale tøj hele dagen! Når de har fået tøj på skal de soigneres. De bliver vasket, får creme på og klippet negle..
Om eftermiddagen er jeg oppe ved de ældste børn, som er den klasse der svarer til 1. klasse. Her bliver den kaldt kindergarten. I den klasse er det tavleundervisning, præcis som i Danmark. Jeg har endnu ikke haft den klasse alene, for jeg skal observere i en uge inden jeg selv må undervise – fantastisk måde at blive uddannet engelsklærer i Kina på.
Når de har fået undervisning i ca. 2 timer skal der spises aftensmad. Her er det igen ris med et eller andet underligt tilbehør til – for det meste kål.
Efter aftensmaden får børnene jakker, tasker og sko på og så skal de sidde og vente ved et bord indtil klokken bliver 17, hvor deres forældre kommer og henter dem.

Her er nogle billeder og en film fra hverdagen på skolen

Yoyo - Drengen jeg skal have med hjem til sommer!

Emily - en pige fra min klasse (Butterflies 1)

Karry! Også fra min klasse

Kindergarten 1. (min klasse om eftermiddagen)

Jonas - en dreng på 3 år fra en anden klasse

Yoyo igen! Årh!

Og igen!

Skolens budskab!

Min klasse der er ude og lege i sne

Jessica og Levis fra min klasse

I mandags gik Camilla og jeg endnu en gang på Starbucks og stjal deres internet. Mens jeg sad og skrev, kom en pige hen til os og spurgte hvor vi var fra og om hun måtte være vores ven. Øeehhh – okay – fyr den af! Så købte hun en kage til os og vi udvekslede numre og så gik hun igen. Et par dage efter skrev hun til mig og vi aftalte at vi skulle mødes fredag og tage i byen sammen. På Coco club, hvad det så end er.. :/

Vejret hernede er vendt 4734820384 grader og vi har nu vild snestorm (det mener kineserne i hvert fald) Der ligger ca. 5 cm sne på vejene og børnene kommer meget for sent eller slet ikke i skole de her dage.
I går, onsdag, kom Meaghan heller ikke, så jeg stod med klassen alene for første gang – i hvert fald de 8 børn der var dukket op. Det var rart endelig at skulle holde min egen circle time og selv kunne bestemme dagens gang, jeg er nemlig lidt træt af det observeren efterhånden. De to kinesiske hjælpere vi har i klassen, kom hele tiden til mig og spurgte om dit og dat var i orden, så det er vist os udlændinge der har magten på skolen!
Om eftermiddagen spurgte special needs læreren Allyson om hun liiige måtte låne mig lidt så hun kunne vende nogle ting med mig. Vi gik op i et andet lokale og endte med at snakke i 2½ time. Hun synes åbenbart jeg er fantastisk klog når det kommer til special needs børn og board maker systemet og vil have alle mine råd og erfaringer ind i hendes overvejelser. Det er faktisk en ganske fantastisk følelse at være med til at skabe det første sted i Kina, hvor special needs børn bliver inkluderet i hverdagen med de andre børn og hvor mine erfaringer og råd bliver fulgt og beundret så meget.

Jeg håber I har det godt hjemme i Danmark alle sammen!

ps. Mit kinesiske nummer er 008615122687977 hvis I har lyst til at sende en sms sommetider!

Ding ding!

Der er et barn på skolen der hedder Ding ding, så det ER faktisk kinesisk jeg kan tale allerede!!

Sidste søndags gik vi forbi en af de utallige små boder med brændte dvd'er til 8 yuan stk (100 yuan er 85 kr.) Da vi skulle se en af dem forleden aften bestemte vi os midt i filmen for at der skulle undertekster på. Det blev en ganske underholdende affære. Prøv at lytte efter hvad de siger og læs hvad der står i underteksterne i dette klip.

Engelsk på kinesisk!

Efter arbejde i torsdags tog vi i Tianjin zoo. Det var en ganske forfærdelig oplevelse. Mit værelse hernede er dobbelt så stort som det bur to fuldvoksne løver delte, dyrene var beskidte og lugtede frygteligt og det er lovligt at fodre alle dyrene, så folk havde alt muligt mærkeligt mad med som de kastede ned til dem hele tiden. Nogle af dyrene havde det dog helt overdådigt! De havde fx bygget en kæmpe hal til fuglene – altså ænderne, ørnene osv. De havde også ganske almindelige huskatte i bur OG en panda! Den var så kær, men ret sørgelig samtidig. Dens pels var ikke ret pæn og den boede alene i et bur uden at kunne komme udenfor, uden træer og uden noget som helst der ville være naturligt for den. Der var kun betongulv og en sørgelig madskål. Her kommer nogle billeder og en video derfra:

Århh!

Årh igen!

Bjørne der venter på at vi kaster mad ned til dem.

Jeg ved ikke helt hvad de her dyr er, men se deres fødder!

Offentligt toilet!

Dyrene kedede sig rigtig meget!

Da vi skulle hjem farede vi vild i storbyen. Vi kunne intet finde overhovedet og man skal slet ikke prøve at spørge folk om vej, for de forstår intet engelsk :/ Det endte dog med at jeg, med stor besvær, fik tydet de kinesiske tegn på vejskiltene og fandt den vej hvor skolen ligger på og så var det let at finde hjem. Selvfølgelig var denne dag også vores første regnvejrsdag hernede og hold da op – kinesisk regn er sindssygt!
Det positive ved en regnvejrsdag hernede er, at vejret er HELT klart dagen efter, så vi kunne nyde vores fantastiske udsigt heroppe fra 10. etage.
Fredag aften tog vi på Seven days, vores stamrestaurant efterhånden, og derefter gik vi hjem og drak lyserøde breezere! (ad!) Senere tog vi på en bar, hvor vi mødtes med Meaghan og Mafalda. De to ville præsentere os for en masse af deres venner og tak skæbne man bliver taget godt imod! Tequila shots, ”comeoniwannalayya” shots, øl og drinks i laaange baner – gratis! Aftenen endte med at nogen (Camilla, red.) kastede voldsomt op ud over det hele og vi måtte tage hjem! De unge mennesker – pfft! På trods af opkast, var det en helt fantastisk aften hvor vi fik snakket en masse med andre mennesker og havde det rigtig, rigtig sjovt!

I dag, søndag, har vi været oppe i Tianjin tv tower, som er 415,2 m højt! Her er nogle billeder af udsigten deroppefra!

Is og udsigt! Mmm!

Der var spejle overalt i tårnet - lidt underligt!

Det obligatoriske turistbillede!

Og Camilla!

Camilla, jeg og meget lidt udsigt!

Mig og udsigt!

I morgen er nytårsferien slut og hverdagen på skolen begynder. Det bliver spændende at møde alle børnene og alle dem der arbejder dernede. Jeg glæder mig ikke mindst til at vores chef kommer til landet, så hun kan fortælle os hvad det præcist er vi skal lave på skolen resten af tiden, for der er vist ikke rigtigt nogen som ved hvad vi skal lave lige nu. Jeg håber jeg får min egen klasse – det kunne være helt vildt godt.
Jeg har i øvrigt allerede fundet det barn som jeg skal have med hjem til sommer. Han er 4 år, hedder Yoyo og er så fantastisk som dagen er lang! Jeg glæder mig allerede!

Vi er blevet lovet at vi kan få vores kinesiske simkort i morgen, så man kan komme i kontakt med mig hvis man vil det.. Men lad os nu se om det bliver i morgen! De er ikke så pålidelige de kinesere

Ps. Jeg bliver lige nødt til at lægge et billede ind af min lille nye nevø, Toke, som blev født DAGEN EFTER JEG TOG AF STED ! GRRRR !

Lille Toke!

Billeder fra dagligdagen!

Da vi var ude og gå for at komme ned og handle i dag, tog jeg nogle billeder af hverdagen på gaden hernede:

..tjaa

<3>

Der står mænd i uniformer med flag overalt på gågaden - vi forstår ikke helt hvorfor..

Gågaden





En gade hvor der er en maaasse små boder

Bod

Kød, der hænger til tørre sammen med vasketøjet

Sol og sommer! På trods af alt det smog der er!

LARME LARME LARME!

Så er den kinesiske nytårsfestival ved at være overstået hernede og hold da op de kan larme! Hele dagen i går gik de amok med fyrværkeri, så meget at man slet ikke kunne høre sig selv tænke :/ De stoppede først engang i nat, men jeg sov fra det, så jeg aner ikke hvornår! Men men men, det var også fiint alt det fyrværkeri helt oppe fra vores vindue. Jeg har lagt en video ind, så man kan få en lille idé om det hele.

Kinesisk larm!

I søndags var vi til brunch på en amerikansk bar, "Hanks", med Meaghan, Terri og ..mee (ja, hende der fra italien!) Det var virkelig hyggeligt og vi fik snakket en masse om alt muligt. Da vi kom hjem ville vi ud og finde en international boghandel som vi havde hørt om, men vi endte med at gå rundt i to timer og lede og fare utrolig meget vildt, så vi gav op og endte på Starbucks. Samme aften gik vi ud og spiste, hernede er det nemlig billigere at tage ud og spise end at købe ind til selv at lave noget, så det gør man jo selvfølgelig!

Jeg er ret glad for at jeg så hurtigt har lært at begå mig hernede på egen hånd - på trods af at der ikke er nogen der fatter noget som helst af det jeg siger.. Skønt med succeshistorier!

De sidste to dage i skolen har ikke været meget anderledes end de andre dage. Dog kom special needs læreren, Allyson, tilbage fra ferie, så jeg snakkede en del med hende og mødte special needs børnene og fulgte dem lidt. Jeg ville nu ikke kalde dem special needs børn i forhold til hvad vi ser i Danmark, de her er nemlig ganske velfungerende. I Kina er det meget nyt at man tager sig af de "handicappede" børn, så det er vel okay at de bliver kaldt special needs children - man skal jo starte et sted. Børnene er mellem 3 og 7 år og tre af dem har sprog (..altså kinesisk!). Deres "sygdomme" er alle sammen forskellige grader af ADHD, så uuuh!! Det er vist meningen at jeg, efter eget ønske, skal være sammen med special needs gruppen et par gange om ugen. Det glæder jeg mig virkelig meget til - især fordi jeg allerede har en maaaaaasse ting jeg vil tage op med Allyson! Jeg oplever fx at børnene bliver svipset (eller hvordan man nu beskriver det) med elastikker, bliver slået i baghovedet og de får overhovedet ikke tid til at tænke selv når de bliver spurgt om noget, inden de får de dask i hovedet. I dag blev jeg nødt til at gå væk et øjeblik fordi de svipsede en dreng i hovedet med elastikkerne og jeg synes det var så forfærdeligt at se på. Når man er i udlandspraktik må man ikke gå ind og være fordømmende overfor deres opdragelsesmetoder, men man må gerne nægte at deltage i dem - hvilket siger sig selv at jeg vil nægte. Jeg kan nok heller ikke helt lade være med at kommentere deres opdragelsesmetoder til mine vejledningstimer :/

I går oplevede vi også at være med til morgengymnastik/dans/se fjollet ud! Børnene synes det var fantastisk, men jeg fattede ikke en brik af det der skete - jeg tror måske vi legede en slags dyr på et tidspunkt men ...

Ha' det godt hjemme i kolde Danmark - jeg tænker på Jer hernede hvor vi har forårsdage lige for tiden:)

Forresten vil jeg lige huske Jer alle sammen på at man sagtens kan sende breve og <3 pakker <3 til mig!! - Hvis altså man har lyst :/ (Se link i første indlæg på bloggen)/p>

Den første uge i Kina

Mig der har fundet internet - Yay!

Så er vi ankommet til Kina og har endelig fundet en internetcafé, så bloggen kan blive opdateret.
Flyveturen herned var UTROLIG lang og kedelig, men tiden gik dog og vi ankom til lufthavnen, hvor vi blev hentet af en amerikansk lærer fra skolen, Meaghan, og en chauffør. Køreturen fra Beijing til Tianjin tog 2½ time og var sindssyg. Hernede kører man nemlig når man vil og i øvrigt hvor man vil – rødt lys betyder ikke så meget og man dytter utroligt meget – bare sådan ”dyt dyt!” og ”ja dyt dyt til dig også!” og så dytter de lidt mere.

Sidst på eftermiddagen mandag ankom vi til vores lejlighed, en ganske stor én midt i Tianjin, så her er MEGET larm og dytten, men der er til gengæld kort vej til alt. Da vi havde set os lidt om i lejligheden kunne vi konstatere at toilettet ikke virkede, vores nøgle sad fast i hoveddøren og her var virkelig virkelig beskidt overalt, selv den ”rene” opvask var meget ulækker. Inden vi kunne nå at gøre noget ved det, blev vi dog hentet af Meaghan og hendes veninde, me..mee…fal…da.. jeg kan ikke stave til det, men noget i den retning! Vi tog på en restaurant og oplevede at de ikke er så internationale hernede som jeg havde troet, de snakkede overhovedet ikke engelsk, så man måtte bruge fagter og tegn og pege en masse, men det lykkes da at få det vi ønskede. Da vi havde spist og drukket kaffe på Starbucks gik Camilla og jeg hjem og gik i gang med at gøre rent på vores værelser, så vi i det mindste kunne holde ud at være derinde for skidt og støv. Da jeg gik i seng havde jeg ikke sovet i omkring 30 timer, så jeg faldt ret hurtigt i søvn.

Camilla og jeg på flyet!

Dag 2:
Vi blev hentet af Meaghan kl. 10 og gik ned på skolen, vi havde nemlig overhovedet ikke de to ugers ferie som vi var blevet lovet til at starte med, men pyt! Da vi kom ned til skolen blev vi vist rundt af Terri, en anden amerikansk lærer. Derefter blev vi ført ind i rummet hvor alle børnene fra skolen er samlet indtil den 16. februar, hvor deres nytårsferie slutter. Jeg satte mig ned til børnene og de kiggede meget på mig inden en af dem sagde ”oh, she is a foreigner” og så var det ikke så spændende længere – lige på det tidspunkt i hvert fald. De skulle nemlig samles og så var der storytime, altså, de satte en dvd på med en der læste op og så skulle de sidde og lytte til det. Efter det skulle de spise og så fik Camilla og jeg af vide at vi skulle tage hjem, så det gjorde vi.
Senere på dagen, da vi havde haft besøg af låsemanden – hvor kommunikationen også foregik ved hjælp af fagter og en masse pegen, hentede Meaghan og veninden os og vi gik ned i byen og kiggede lidt på deres utroligt lange gågade.
Om aftenen førte Meaghan os ned til et supermarked, så vi kunne købe sengetøj, håndklæder og ikke mindst knive og gafler. Vi tog en rickshaw hjem, det er en lille knallert med en kasse ovenpå til at sidde i. Samme aften tog vi på en international bar med Meaghan og veninden, det var virkelig rart at snakke med folk der kunne andet end kinesisk.

Dag 3:
Denne dag var den mærkeligste dag i meget meget lang tid.
Vi startede med at tage ned på skolen til kl. 8, hvor der var morgenmad og 8.30 blev vi delt op i to klasser. Jeg gik med de store op ovenpå sammen med Meaghan. På grund af ferien er børnene delt op i to klasser nu. Da vi kom derop var der circletime, hvor vi snakkede om vejret, datoen og sang sange og stavede en masse. Børnene heroppe var omkring 4 år og jeg var ret imponeret over hvor meget de kunne stave og sige på engelsk. Efter circletime blev der oprettet tre centre, hvor jeg skulle stå for det ene af dem. I de tre centre skal børnene tegne, klippe, tænke, stave og være kreative. Efter centrene er der frokost og derefter skal børnene sove i to timer. Indtil ferien er slut har Camilla og jeg fri kl. 11.30.
Vi havde aftalt med skolen at vi skulle komme igen kl. 15 i dag, for så kunne vi blive fulgt på politistationen og få lov til at bo her lovligt. Vi mødte op kl. 15 og fik af vide at vi skulle vente lidt. Vi sad på kontoret og ventede og imens foregik der en masse samtaler på kinesisk og de pegede på os hele tiden. Der var en dame vi aldrig havde set før og en gammel dame fra skolen, som vi havde set et par gange før. Efter noget tid kom en ung pige fra skolen ind og oversatte for os at vi ”under ingen omstændigheder måtte fortælle hvor vi boede og at vi arbejdede på skolen, vi skulle sige at vi arbejdede og boede ved den fremmede dame og lærte hendes børn engelsk.” Det var vi selvfølgelig overhovedet ikke med på, for vi forstod ikke hvorfor vi skulle lyve og hvorfor det skulle være en hemmelighed at vi arbejdede på skolen, og de kunne ikke give os svar på det. Efter en del tumult gik vi af sted og da vi gik forbi vores blok, stak vi den fremmede dame (som viste sig at være vores landlord) en løgn om at vi havde glemt vores pas og løb op til Meaghan og fortalte hende historien. Hun var meget forundret og gik med os ned til de andre. På dette tidspunkt havde både jeg og Camilla det meget dårligt med at være hernede – lysten til at tage min kuffert og en taxa til lufthavnen var meget stor. Meaghan hjalp os med at få ordnet det, så vi til sidst gerne måtte fortælle politiet at vi arbejde på skolen og boede et andet sted. Jeg har stadig ikke forstået hvorfor vi i starten ikke måtte sige noget om det, men sådan er Kina – der foregår mange mærkelige ting. Da vi kom hjem fra politistationen gik vores landlord og hendes søn med op i lejligheden for at lave vores toilet, men endte med at ringe til hendes mand, som kom og kiggede på det. Det tog omkring 2 timer at lave det og imens gik vores landlord og hendes søn rundt i lejligheden og lagde vores vasketøj sammen, vaskede vores gulv, skiftede vores pærer og snakkede til os på kinesisk. På et tidspunkt kom damen ind til mig i stuen og begyndte at snakke på kinesisk og så utrolig glad ud. Sønnen, der kan en smule engelsk, kom ind og oversatte: ”min mor siger at jeg gerne vil have dig med i parken og at hun gerne vil køre os derned snart.” Det var meget underligt, men sønnen gik hurtigt ud af stuen igen. Da de var færdige lagde sønnen sit nummer og vi fik en invitation til at komme til middag hos dem snart.

Dag 4:
I dag var jeg igen oppe ved de store børn. Efter circletime skulle Meaghan gå, så jeg var alene med en kinesisk lærer. Hun valgte dog at sætte sig over i et hjørne og sove i en time! Det gør man åbenbart bare når man har lyst hernede.
Om eftermiddagen gik vi ned på gågaden igen. Det er meget underligt at gå rundt hernede, for folk stirrer på os, vender sig rundt og peger og hvisker og der er også nogle der tager billeder af os – uden varsel! Meaghan fortalte mig på et tidspunkt, at de aldrig ser lyshårede hernede, så det er helt vildt for dem og at vi lige så godt kunne blive vant til det hurtigt, for det ville ikke ændre sig. Folk er desuden utroligt ucharmerende hernede, de hakker og snotter og spytter og klør sig alle steder hele tiden, det skal jeg også lige blive vant til.. Og ja mor! – der er nogle af dem der går med masker, men vi har fået af vide at de oftest gør det for at beskytte andre mod deres bakterier når de er syge, så det er ikke fordi der er udbrudt sars eller kogalskab eller sådan noget – bare rolig!

Dag 5:
Børnene i skolen er begyndt at acceptere mig som en del af hverdagen og de kommer til mig hele tiden nu, nogle gange ævler de løs på kinesisk, men så svarer man bare et eller andet og så er de glade. Til circletime denne dag ville en lille dreng, Yoyo, sidde ved mig, hvilket han selvfølgelig fik lov til og han begyndte at sige en masse på kinesisk og kiggede på mig og rørte ved mit hår og sagde ”yellow yellow see yellow” og de andre børn ville kigge og røre og fortalte mig at deres hår var sort og så blev jeg aeet en masse i håret og så var det det. Så var jeg ligesom en af dem!
Om eftermiddagen gik vi ned på skolen og prøvede om skype virkede der, det gjorde det og jeg fik ringet hjem og sagt god tur og pas på dig selv til Svend.
Om aftenen gik vi på Starbucks og fik en kop kaffe. Jeg havde taget min ipod med, for måske var der net dernede og yay – det var der, så der skal vi ned i dag og opdatere bloggen!

Jeg håber I alle sammen har det fantastisk derhjemme! Hernede er det i hvert fald skønt at være og forleden dag havde vi vores første forårsdag.

Jeg ville have lagt en rundvisning i vores lejlighed ind, men det tog 324879123546723893 år, så jeg blev sur på det og gad ikke vente mere.. Den må komme senere, i mellemtiden kan i se den på camillas blog: Camilla-i-kina.blogspot.com

Ps. Vi har hørt Maria Montell i en butik i dag! DET VAR FEDT!