Når børnene har lavet deres samlebåndsdokumentation, har de ca. 10 minutter til at ”lege” og så skal de udenfor og lave deres øvelser. Når jeg skriver ”lege” mener jeg, at lærerne kalder det at lege, men de her børn har overhovedet ingen fantasi og de kan slet ikke selv sætte en leg i gang, så de går mere rundt og kigger på deres legesager, end de leger med dem. Hvis de fx skal lege med lego, kan de kun komme i gang hvis de enten har en bog at kigge efter eller hvis jeg har bygget noget de kan kigge efter. Det er ret frustrerende at se deres mangel på fantasi efterhånden, men jeg ved efterhånden også at det er fordi ALT på skolen er så struktureret, at der slet ikke er plads til fantasien.
De øvelser de skal lave udenfor er sådan noget bøj - stræk, hop, kong-fu-halløj, hvor min motorik overhovedet ikke kan være med. Børnene synes efterhånden at det er sjovere at grine af mig end at lave øvelser, så jeg er ikke rigtigt en del af deres øvelser længere – jeg blev pænt bedt om ikke at være med længere :/
Når de har været udenfor i ca. 20 minutter, bliver de sendt ind og skal lave matematik i 30 minutter. Derefter skal de samles om et bord og så er der story time. Det foregår på den måde, at en af pigerne bliver sat foran de andre og så skal hun være lærer i en halv time, hvor hun læser op, skælder ud, deler kager ud til dem der er dygtige til at lytte osv. Det er en ganske forfærdelig oplevelse at overvære og jeg har meget meget meget svært ved at holde min mund efterhånden! Efter story time er der middagsmad som er ris og for det meste tofukød, tofuæg, tofugrøntsager, faktisk kan man lave tofu-alt (og det er meget ulækkert) og kålsuppe til sidst. Når børnene har spist skal de sove. De ligger hele klassen i deres lokale i meget små blå senge og skal blive der i 2½ time – også selvom de ikke sover, og ganske utroligt, så bliver de der alle sammen. Når børnene sover, går alle engelsklærerne hjem. Det er vores sabbat, som varer fra 11.30 til 14.00.
Når vi kommer tilbage til skolen kl. 14, er børnene ved at stå op og få tøj på. Nattøj er i øvrigt noget man har indenunder det normale tøj hele dagen! Når de har fået tøj på skal de soigneres. De bliver vasket, får creme på og klippet negle..
Om eftermiddagen er jeg oppe ved de ældste børn, som er den klasse der svarer til 1. klasse. Her bliver den kaldt kindergarten. I den klasse er det tavleundervisning, præcis som i Danmark. Jeg har endnu ikke haft den klasse alene, for jeg skal observere i en uge inden jeg selv må undervise – fantastisk måde at blive uddannet engelsklærer i Kina på.
Når de har fået undervisning i ca. 2 timer skal der spises aftensmad. Her er det igen ris med et eller andet underligt tilbehør til – for det meste kål.
Efter aftensmaden får børnene jakker, tasker og sko på og så skal de sidde og vente ved et bord indtil klokken bliver 17, hvor deres forældre kommer og henter dem.
Her er nogle billeder og en film fra hverdagen på skolen
Yoyo - Drengen jeg skal have med hjem til sommer!
Emily - en pige fra min klasse (Butterflies 1)
Karry! Også fra min klasse
Kindergarten 1. (min klasse om eftermiddagen)
Jonas - en dreng på 3 år fra en anden klasse
Yoyo igen! Årh!
I mandags gik Camilla og jeg endnu en gang på Starbucks og stjal deres internet. Mens jeg sad og skrev, kom en pige hen til os og spurgte hvor vi var fra og om hun måtte være vores ven. Øeehhh – okay – fyr den af! Så købte hun en kage til os og vi udvekslede numre og så gik hun igen. Et par dage efter skrev hun til mig og vi aftalte at vi skulle mødes fredag og tage i byen sammen. På Coco club, hvad det så end er.. :/
Vejret hernede er vendt 4734820384 grader og vi har nu vild snestorm (det mener kineserne i hvert fald) Der ligger ca. 5 cm sne på vejene og børnene kommer meget for sent eller slet ikke i skole de her dage.
I går, onsdag, kom Meaghan heller ikke, så jeg stod med klassen alene for første gang – i hvert fald de 8 børn der var dukket op. Det var rart endelig at skulle holde min egen circle time og selv kunne bestemme dagens gang, jeg er nemlig lidt træt af det observeren efterhånden. De to kinesiske hjælpere vi har i klassen, kom hele tiden til mig og spurgte om dit og dat var i orden, så det er vist os udlændinge der har magten på skolen!
Om eftermiddagen spurgte special needs læreren Allyson om hun liiige måtte låne mig lidt så hun kunne vende nogle ting med mig. Vi gik op i et andet lokale og endte med at snakke i 2½ time. Hun synes åbenbart jeg er fantastisk klog når det kommer til special needs børn og board maker systemet og vil have alle mine råd og erfaringer ind i hendes overvejelser. Det er faktisk en ganske fantastisk følelse at være med til at skabe det første sted i Kina, hvor special needs børn bliver inkluderet i hverdagen med de andre børn og hvor mine erfaringer og råd bliver fulgt og beundret så meget.
Jeg håber I har det godt hjemme i Danmark alle sammen!
ps. Mit kinesiske nummer er 008615122687977 hvis I har lyst til at sende en sms sommetider!

Hej skat.
SvarSletSå får du lige en kommentar hehe.
Jeg syntes det lyder spændende alt det du kommer ud for og jeg glæder mig til at høre om, når du får lov til at lede klassen.
Jeg troede bare, at det var dig der skulle være i special needs klassen??
Læste lige på din facebook, yep jeg fandt ud af at komme derind hehe, at du havde spist hund... eller ikke...
Hvad går det lige ud på??
Han er sød ham yoyo, men det er der også flere af de andre der er, så mon ikke du skal have en hel kuffertfuld med hjem?
Det er sjovt at læse bloggen og meget sjovt at se billederne, så bliv endelig ved med at skrive osv her.
Knus mor
Hej ven. Det er dejligt at høre fra dig via din blog og læse om alt det der sker. Det ser ud til at være nogen skønne børn, du har med at gøre. Kan godt forstå du gerne vil have den lille dreng med hjem. Du må gerne ta en med hjem til mig også. Jeg har prøvet at sende en sms til dig, men ved ikke om det virker. Glæder mig til at læse mere på din blog. Hils din veninde og sig til hende, at jeg også læser hendes blog. Ha det godt. Vi skrives ved. Knus m Margit
SvarSlet