Weekenden har stået i oplevelsernes tegn! Fredag aften var vi med hende kineserpigen, Natalie, på cococlub, som er STEDET i Tianjin, hvis altså man er til sådan noget. Vi sad i noget der lignede VIP område, hvor man i øvrigt skulle reservere bord i god tid hvis man ville være der, men vi er jo hvide, så vi må alt! Da vi havde sat os ned, blev vores bord fyldt med frugt, kiks, popcorn, drinks og alt hvad hjertet kunne begære, mens der var en eller anden berømt kinesisk sanger der sang et eller andet. Camilla og jeg troede først det var kareokaay, men ja.. ..hver sin smag. Da vi endelig havde fundet på en undskyldning for at forlade pophelvede, tog vi på Scooters og mødtes med Meaghan, Mafalda og en masse andre fra forskellige lande. Det var rigtig hyggeligt og folk var ret sjove. Senere på aftenen tog vi på Sitong, som er en international bar midt i det olympiske tårn. Der var alt for mange mennesker, så vi blev der kun en lille time og så tog vi hjem.
Lørdag middag tog Camilla og jeg på Hanks, som er en amerikansk ejet café med udenlandsk mad, så vi fik kartofler – helt fantastisk oplevelse at få kartofler igen. Vi blev på Hanks i 4 timer og hyggede os og snakkede med en mand, som vi kendte fra tidligere på ugen. Vi aftalte at tage på Brodies senere på aftenen, hvor der var band, efterfulgt af kareokaay – på kinesisk! Det var en ret underholdende oplevelse! Se selv:
Søndag skulle vi igen mødes med Natalie. Vi havde på forhånd sagt at vi skulle forberede os til arbejde kl. 14, så vi kunne ikke blive så længe, men da vi mødte hende havde hun planlagt så mange ting at vi opgav forberedelsen til arbejde. Vi startede med at tage til foodstreet, som er et stort center med mad overalt. Nogle steder er der dog så ulækkert at man bliver syg bare af at kigge derind. Vi spiste frokost et af de steder som så nogenlunde ordentlig ud og kiggede rundt i centeret. Det er også i dette center den berømte sugar man holder til. Han laver helt utrolige sukkerslikkepinde på et splitsekund. Jeg var dybt imponeret over ham.
Da vi var færdige med at kigge på foodstreet, tog vi til Ancient street, som er en lang gade, hvor husene er i den gamle kinesiske byggestil. På gaden er der fyldt med boder, hvor man skal prutte om prisen, hvilket er ret svært når de skal udtale prisen l a n g s o m t før jeg forstår tallene. Det lykkedes dog at få købt nogle ting!
Da vi havde shoppet nok tog vi på museum of Tianjin. Det var en ..anderledes oplevelse! Den første hal var fyldt med billeder af ting med kinesiske tegn på og teksten til billederne var også på kinesisk, så det var ganske ubrugeligt for mig. Den sidste hal vi kom ind i, var de dog begyndt at skrive teksten på engelsk også, så det var lidt mere underholdende.
Efter museet tog vi i tivoli! På trods af kulden, som er helt frygtelig for tiden hernede, prøvede vi nogle forskellige forlystelser, som ikke var ret sjove. Da vi spiste aftensmad lærte jeg Natalie at spise med kniv og gaffel! Meget underlig oplevelse!
Vi havde fået af vide at Jeannie, som er ejeren af skolen, ville komme omkring midnat søndag, så vi ventede oppe på hende, men hun kom først kl. 2 om natten, så vi var ganske trætte da vi skulle op mandag morgen og arbejde tidligt. Efter arbejde mandag tog vi på en restaurant med Jeannie, Meaghan og Mafalda og spiste peking and. Jeg er ikke dybt imponeret over smagen, men over måden det bliver opreklameret og gjort til noget helt specielt på restauranten. De havde store åbne bål, hvor ænderne hang over ilden, med næb og øjne, kun plukket!
Tirsdag, i dag, var det mig der overtog kommandoen i klassen! Alt gik helt fantastisk og det synes de 12 mennesker der var kommet for at kigge også. Jeannie skulle observere mig og mit niveau i dag, så hun kan sætte mig i den rigtige klasse og se hvor meget jeg kan klare selv. Hun var heldigvis imponeret over mig, så jeg håber på det bedste!
I dag har vi også fået internet i lejligheden. Det er virkelig en befrielse at vi ikke skal på starbucks hver gang vi vil på internettet. Godt nok er det en ledning og den er i stuen, men det er bedre end ingenting.
Ps. Camilla har fået en pakke :/ Ayaar hun er heldig!
Her kommer lige nogle billeder fra Camilla og Pernilles Day Of Fun!
Indgangen til Ancient Street
Natalie og mig i tivoli
En kinesisk gud, som man skulle tage billeder af!
Ellers blev man tyk og fattig! (too late!)
Sukkerslikkepinde! (min er en pony)
Foodstreet

Hej Mille.. Jeg synes at det er spændende at læse om hvordan det går nede hos jer.. Sikke da en omvæltning - me det må være fantastisk at prøve.. :o) Kan godt forstå at du gerne vil have Yoyo med hjem.. han ser da også bare for kær ud.. hehe..
SvarSletGlæder mig til at læse mere på din blog..
Mvh Susie